Project Description

ØNSKETRÆET

Er det svært at få enderne til at mødes i julemåneden, så børnene kan få en julegave?

Mødrehjælpen Helsingør Lokalforening vil gerne støtte alle lokale børn til at få en helt almindelig jul som deres jævnaldrende. Gaverne er en stor del af dét at holde jul og derfor vil vi hjælpe store som små børn til at få en gave.

Hvad er Ønsketræet i Mødrehjælpen Helsingør?

Ønsketræet i Mødrehjælpen Helsingør 2019 et tilbud til børnefamilier, der ellers – på grund af en sårbar situation – ikke har mulighed for at give børnene julegaver.

Børnenes juleønsker kommer på juletræet i vores butik med køn, alder og konkret ønske. For eksempel “Pige, 7 år, LEGO Friends”. Kunder i Mødrehjælpen Helsingørs butik på Stengade 65 i Helsingør kan derefter vælge et af ønskerne på træet og købe det. Gaven afleveres til vores frivillige i butikken, der sørger for at den rette familie modtager gaven.

Hvem kan ansøge?

Alle børnefamilier med børn i alderen 0-17 år i postnumrene 2980, 2990, 3000, 3050, 3060, 3070, 3080, 3100, 3120, 3140, 3150, 3480 eller 3490 kan ansøge om at få børnenes ønske på Ønsketræet.

Har du spørgsmål må du endelig skrive til os på helsingoer.LF@moedrehjaelpen.dk – skriv “ønsketræ” i emnefeltet

Julehjælp fra Mødrehjælpen

Hvis du vil søge MØDREHJÆLPENS økonomiske julehjælp, kan du finde mere information på deres hjemmeside her https://moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp/

OBS. Ansøgningen for at komme på ønsketræet i Helsingør er lukket for i år.

juletræ